Hos 1. Strib Gruppe tager vi ofte billeder af vores aktiviteter. Billederne benytter vi i vores markedsføring, både internt mellem medlemmerne og eksternt til pressen, sociale medier m.v.
Vi viser aldrig billeder af vores spejdere i uheldige/udsatte situationer, hvor børn/unge kan føle sig udstillede.
Som udgangspunkt viser vi udelukkende Situationsbilleder hvor det primære motiv er at vise vores aktiviteter. Vi viser ikke portræt- eller gruppebilleder, da dette kræver fototilladelse fra barn/forældre. Der kan være undtagelser, men så har vi fået fototilladelse.
Vi indhenter samtykke til billeder i forbindelse med indmeldelse i spejdergruppen.
Vi anvender en lukket Facebook gruppe til intern kommunikation. "Spejderne i Strib"
Når man er medlem af spejdergruppen, kan man søge om medlemsskab af Facebook gruppen. Dette gælder også forældre til spejdere i gruppen.